Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/192

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
176
Lappiske Eventyr.

hvor hun endnu boede, ganske alene. Saa tog han baade Søsteren, de tre Heste og alt Godset med sig tilbage igjen til Kjøbmanden, sin Svigerfader. Søsteren blev hos dem; men hun kunde aldrig glemme, at Bro­deren havde voldt den unge Røvers, hendes Kjærestes Død, og hun pønsede fremdeles paa Leilighed til at dræbe ham. Endelig en Dag fik hun Anledning til at stikke ham med en Kniv lige i Hjertet, saa han faldt død om. Den gamle Kjøbmand klagede og jamrede sig i mange Dage over Tab et af sin kjære Svigersøn. Han lod ham begrave lige under sine Vinduer for ogsaa efter Døden at have ham saa nær ved sig som muligt. Da Hunden, Bjørnen og Ulven mærkede, at deres Herre var forsvunden, græd de alle længe. Men Ulven fandt Graven og begyndte at grave. Bjørnen kom ogsaa og tog Liget ud af Kisten. Saa kom Hun­den, og, da den havde slikket Ivans Saar, kom Ivan, Kupiskas Søn, tillive igjen. Glad blev den Gamle, da hans Svigersøn igjen stod levende for ham.

„Hvorfor dræbte du mig?“ sagde Broderen til sin Søster.

„Hvorfor dræbte du min Kjæreste?“ svarede hun. Saa blev Søsteren dømt fra Livet og begravet i sin Broders Grav, men Ivan, Kupiskas Søn, levede baade lykkeligt og længe.