„Pokker til Broder, som heller ikke Ulven kunde tage!“ tænkte Søsteren og kastede Mælken langt hen over Gulvet. Næste Morgen reiste Broderen paa Jagt med sine tre Tjenere. Hunden sporede op, Ulven jagede, og Bjørnen slog ihjel. Ba han om Aftenen kom hjem, laa Søsteren atter paa Sengen og jamrede sig som før:
„Jeg er saa syg, jeg er saa syg!“
„Hvad Lægemiddel trænger du?“ spurgte Broderen.
„Langt herfra er der to Fjelde,“ sagde Søsteren, „som snart aabne sig, snart lukke sig sammen. Imellem Fjeldene er der to Katte, Han og Hun. Hunkatten steger Kager, og Hankatten smør Smør paa. Skaf mig Kagerne, saa bliver jeg frisk!“ Næste Morgen tidlig reiste Broderen afsted med sine tre Tjenere bag paa Hesten, først Bjørnen, saa Ulven og saa Hunden. Det varede ikke længe, førend han kom til Fjeldet, og netop i det Samme aabnede det sig, og dybt nede i en Kløft sad to Katte og stegte Kager. Hesten gjorde et Hop, og — en, to, tre, saa var de dernede allesammen. I det Samme greb Ivan Kagerne, og Hesten hoppede op igjen med ham; men Bjørnen, Ulven og Hunden kom ikke op paa Hesten, og Fjeldene lukkede sig over dem. Saa maatte han reise hjem uden dem. Glad blev Søsteren og ligesaa Røveren, da de saa, at Broderen kom hjem alene.
„Nu skal vi dræbe ham!“ sagde Røveren, og, da Ivan kom ind, var Røveren løs og sagde til ham:
„Gaa hen og læg i Badstuen!“ Ivan var villig dertil og gik strax derhen. Men, medens han holdt paa at varme op Badstuen, kom der en Ravn flyvende.
„Hvorfra kommer du?“ spurgte Ivan.
„Fra Fjeldene, som aabne og lukke sig!“
