„Det har ingen Nød,“ sagde Bruden. „Her paa min Finger jeg har en Ring, som er slig, at man med den kan ønske sig, hvad man vil, og hvorhen man vil!“ Saa tog Gutten Ringen af sin Kjærestes Finger, satte den paa sin egen Haand og ønskede sig tilbage til sin Fader og Fosterfader, Præsten. Strax var han der. Han fortalte dem nu Alt, hvad der var hændt ham fra den Tid, han forlod dem, men Ingen vilde tro ham. Han viste dem Ringen, som han havde paa Fingeren, men endda vilde de ikke tro ham. Ud paa Aftenen, da de havde spist til Kvelds hos Præsten, kunde ikke Gutten bare sig længer, skjønt hans Kjæreste strængelig havde forbudt ham og sagt: „Du maa ikke ønske mig did, hvor du og Dine er!“ Men bedst som det var, sagde Gutten:
„Gid nu Kjøkkenpigen vilde komme og tage af Bordet!“ Strax kom Kjøkkenpigen fra Guldbyen og tog bort Tallerkenen, som stod foran Gutten, og forsvandt igjen. Da det blev Tid til at gaa tilsengs, sagde Gutten igjen:
„Gid nu Kammerpigen vilde komme og rede min Seng!“ Strax kom hun og redede Sengen. Gutten gik tilsengs og ønskede:
„Gid nu min Brud vilde komme for at hvile ved min Side!“ Strax kom hun og tog Gutten om Halsen og kyssede ham. Men i det Samme tog hun ogsaa Ringen af hans Finger, gik ud igjen, og Ingen saa hende mere. Gutten begyndte snart at længes saa efter sin Kjæreste, at han forlod sin Fader og Fosterfader og drog afsted paa Vandring for at finde igjen Guldbyen. Først kom han til Fiskenes Konge:
„God Dag, Bedstefar!“ sagde Gutten, „du kan vel ikke give mig nogen Underretning om Guldbyen?“
