„God Dag, Bedstemor!“ sagde Askeladden, „du ved vel ikke, hvor Bæivekongens Rige er?“
„Nei,“ svarede Troldkjærringen, „men jeg skal pibe Fugiene mine sammen, kanske nogen af dem ved det, eller kan faa det at vide!“ Saa gik hun ud og peb Fuglene sammen, og, da de allesammen vare komne, spurgte hun dem, hvor Bæivekongens Rige var, men ingen vidste Besked. Saa sendte hun en gammel Ørn afsted for at flyve rundt alle Lande og søge op Bæivekongens Rige. Ørnen fløi rundt alle Lande, men kom tilbage igjen uden at have fundet Bæivekongens Rige.
„Flyv nu rundt alle Have,“ sagde Troldkjærringen, „og, dersom du ikke finder Noget, saa svider jeg Fjærene dine!“ Ørnen fløi rundt alle Have, men heller ikke der fandt den Bæivekongens Rige.
„Flyv nu rundt omkring Himmelen, og, dersom du tredie Gang kommer tilbage uden at have fundet Bæivekongens Rige, saa brænder jeg dig!“ Ørnen fløi rundt omkring Himmelen, og endelig fandt den Bæivekongens Rige udenfor Maanens Lys. Saa kom den tilbage og sagde:
„Nu har jeg fundet Bæivekongens Rige!“
„Hvor?“ spurgte Troldkjærringen, „er det langt borte?“
„Udenfor Maanens Lys!“ svarede Ørnen, og didhen skulde nu Ørnen vise Gutten Veien.
„Farvel, Bedstemor!“ sagde Gutten og gik, men, da hau kom ud i Forsvalen, kom han ihu, at hans Hoved var skurvet. Saa vendte han om igjen og spurgte:
„Ved du ikke Raad for Skurv, Bedstemor?“
„Stik Hovedet ned i Kjedelen, som staar ude i Forsvalen,“ sagde Troldkjærringen. Gutten saa gjorde, og han blev saa vakker som en Prins, og hans Haar
