„Gjør dig nu færdig,“ sagde Kjæresten igjen til Gutten, „saa reise vi!“
„Jeg kan ikke reise,“ sagde Gutten. „førend jeg faar sagt Farvel til Kongen!“
„Gaa ikke til Kongen,“ bad Kjæresten. „du faar en saadan Befaling, at jeg aldeles ikke kan hjælpe dig mere i denne Verden!“ Men Gutten gik alligevel til Kongen og sagde:
„Lev nu vel, naadigste Konge, nu har jeg reist op igjen hvert eneste Træ i din Skov, og nu vil jeg reise!“
„Du faar ikke Lov til at reise,“ sagde Kongen. „førend du henter mig en Guldlasso, som findes i Mørkets Rige!“ Gutten gik til Kjæresten og fortalte, hvad Kongen havde befalet ham.
„Ja, hvorfor kunde du ikke tro mig, da jeg sagde dig, at du faar en saadan Befaling, at heller ikke jeg kan hjælpe dig?“ sagde Kjæresten. Saa tog hun Afsked med Gutten og udbrød;
„Nu sees vi vist aldrig mere i denne Verden!“ Derpaa gik hun til sit Skib, ogjSkibet fløi tilbage did, hvorfra det var kommet. Men Askeladden gik afsted til Mørkets Rige. Først vandrede hau saa længe, indtil Lyset fra denne Verdens Sol ophørte. Saa begyndte Maanens Lys, og han vandrede saa langt, som Maanens Lys varede. Saa kom Stjernernes Lys, og han vandrede saa langt, som Stjernelyset varede. Da det ophørte, kom han til Mørkets Rige. Der fandt han strax Guldlassoen, som det skinnede af paa lang Vei. Han snoede den op paa sin Arm og drog tilbage igjen. Først kom han til Stjernernes Lys, og, da det ophørte, kom han til Maanens Lys. og, da det ophørte, kom han til Solens Lys. Medens han vandrede videre, fik han
