Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/17

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
I.

1. Ræven og Bjørnen.

(Fra Karasjok).

En Ræv var engang ude paa Vandring og kom til en Vei, hvor en Fjeldlap nylig havde kjørt, med en Raide[1]. Ræven satte sig paa Veikanten og tænkte som saa: „End om jeg anstillede mig død? Gad vide, hvordan det vilde gaa, om jeg anstillede mig død og blev liggende her paa Veikanteu, til næste Fjeldlapraide kommer?" Som tænkt, saa gjort. Ræven lagde sig paa Veien, strakte Benene ud og laa nu der, akkurat som om han baade var død og stivfrossen. Det varede ikke længe, saa kom der en Fjeldlap kjørende med en Raide. Da Fjeldlappen saa, at der laa en død Ræv paa Veien, saa forsømte han sig ikke, men tog og kastede Raeven hen paa en Kjæris[2] og lagde ham indunder de Reb, hvormed Læsset snøres fast. Ræven lod, som om han var død, og holdt Benene udstrakte, akkurat som om de vare stive af Frost. Men, da Lappen kjørte afsted igjen, rullede Ræven ned af Slæden. Lappen, som ikke vidste Andet, end at Ræven var stendød, lagde den op igjen paa en anden Kjæris,


  1. En Række af Ren, bundne efter hverandre og hver med sin Slæde.
  2. Slæde, der trækkes af Rensdyr.