Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/166

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
150
Lappiske Eventyr.

havde sagt om Brevet. Han tog det da frem og ry­stede Bladene, og strax forsvandt al Træthed. Saa reiste han videre og kom atter til en Tue, hvoraf der opsteg Røg.

„Bedstemor, slip mig ind!“ raabte Gutten. Gied­degæš-Kjærringen slap ham ind.

„Her sender din ældste Søster dig et Brev!“ sagde Gutten. Den Gamle modtog Brevet og takkede Gutten for hans Umage.

„Du kan vel ikke give mig nogen Underretning om Solens Søster?“

„Nei, jeg ved ingen Besked!“ sagde Kjærringen, men, da Gutten vilde gaa, gav hun ham et Brev med til hendes yngste Søster og sagde:

„Naar du bliver træt, saa tag Brevet frem og ryst Bladene!“ Dermed drog han da videre, indtil han igjen saa Røg stige op af en Tue:

„Bedstemor, slip mig ind!“ sagde Gutten. Giedde­gæš-Kjærringen slap ham ind.

„Se, her er et Brev fra din næst ældste Søster!“ sagde Gutten. „Ved du nogen Besked om Solens Søster?"

„Ja,“ svarede Kjærringen, „hun bor paa Banka-Slottet, og hendes Fader har nylig lidt et stort Neder­lag i Krig, fordi du blev borte med hans Sværd, og Solens Søster selv er næsten døende af Sorg og Græm­melse. Men, naar du kommer til hende, skal du tage en Knappenaal og stikke hende inde i Haaudfladeu, og, naar en Blodsdraabe kommer frem, skal du suge den op! Da vil det blive bedre med hende, og hun vil gjen­kjende dig. Men, førend du kommer til Banka-Slottet, vil der møde dig mange underlige Ting!“

Da Gieddegæš-Kjærringen havde givet Gutten denne