Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/165

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
149
Bondesønnen, Kongesønnen og Solens Søster.

Af Fliserne, som han kastede i Søen, blev der en Baad. Med den roede han ud paa Indsøen, og, da Slangen hævede sit Hoved op, huggede han alle tre Hovederne af den med en Gang. Derpaa huggede han Spidsen af Tungerne og gik næste Morgen med dem til Kon­gens Kjøkken. Da Kongen kom ud i Kjøkkenet, sagde Gutten:

„Naadigste Konge, du har bragt mig tre Morgen­ofre, derfor bringer jeg dig her et Morgenoffer!“ I det Samme kastede han Tungespidserne og sprang sin Vei ned imod Skibet. Men paa Veien snuhlede han og faldt saaledes, at han kom til at se sig tilbage. Da han saa sig om, var der hverken By eller Kongsgaard mere. Altsammen var tilintetgjort af Tungespidserne. Og, da han saa efter Skibet, var det saa langt ude paa Havet, at han neppe kunde øine det. Der stod han saa igjen, ganske alene, og vidste ikke, hvad han skulde gjøre. Bedrøvet vandrede han afsted, uden at vide hvorhen. Da han havde vandret en Dag, saa han ud paa Aftenen, at der steg Røg op af en Tue. Gutten gik hen til Tuen og raabte:

„Bedstemor, slip mig ind!“ Gieddegæš-Kjærringen slap Gutten ind i Gammen, og, da han var kommen ind, spurgte han:

„Kan du give mig nogen Underretning om Solens Søster?“ Nei, det kunde hun ikke. Gutten vikle gaa igjen, men, idet han gik, gav Kjærringen ham et Brev og bad ham tage det med til hendes næst ældste Søster og sagde:

„Naar du begynder at blive træt, saa tag Brevet ud af Barmen og ryst Bladene!“ Dermed reiste Gut­ten, og, da han havde vandret lang Vei og begyndte at blive tiæt, kom han ihu, hvad den gamle Kjærringen