maatte Solens Søster da selv fortælle, at hun var hans trolovede Brud, som nu var kommen for at gifte sig med ham. Nu fik ogsaa Kongen høre, at Solens Søster var kommen, og han lod Tjæretønden slukke og gik hen for at se, om det virkelig var sandt, hvad Gutten havde sagt om hende, at det blev ganske lyst i det Hus, hvor hun var inde. Men, da han kom ind i Bondeguttens Stue, saa han, at der var lige saa lyst inde i Stuen som midt om Dagen. Kongen begyndte nu at forsøge paa at overtale Solens Søster til at ægte hans Søn istedetfor Bondegutten; men Solens Søster vilde Intet høre derom. Bondegutten vilde hun have, og næste Dag skulde Brylluppet staa. Næste Dag, da Vielsen skulde holdes, sagde Bondeguttens Fader, at Vielsen ikke kunde foregaa, medmindre Kongen var tilstede. Men da Kongen kom, sagde han:
„I faa ikke Lov til at holde Bryllup, førend Gutten har udrettet tre Ting, og det første er, at han paa en Dag skal hugge ned alle de Træer, som findes i min Skov!“ Dermed var det forbi med Bryllup for den Dag. Gutten vidste ikke, hvorledes han skulde udføre, hvad Kongen havde befalet; men Solens Søster sagde til ham:
„I mit Skib findes en Øxe, gaa og hent den og gaa saa ud i Skoven og hug ned et Træ. Naar det falder, saa skal du sige; „Saa falde den hele Skov!“ Men tre af de Fliser, som falde, naar du hugger Træet. skal du samle op og putte i din Lomme!“
Gutten gjorde, som Solens Søster befalede ham. Da det første Træ faldt, saa faldt ogsaa alle de øvrige. Men tre Fliser tog han og puttede i Lommen. Næste Morgen begyndte de igjen paa Brylluppet. Men Bondeguttens Fader sagde igjen, at Vielsen ikke kunde
