„Er du ikke endnu kommen afsted?“ siger Fanden.
„Hører du ikke, hvor det dundrer?“ spørger Manden. „Nu er den sinte Kjærringen kommen op af Hullet igjen, og hun er det, som kommer durende slig for at hente dig!“ Fanden afsted, saa fort han kunde, ned i Hullet igjen til den sinte Kjærringen, og der er han den Dag idag.
(Fra Tanen.)
Der var engang en Kongesøn og en Bondesøn. De vare Legekammerater og havde af Kongen faaet hver sin Bue, hvormed de skjød Pile op i Luften, for at se, hvis Pil gik høiest. Engang, som de saaledes holdt paa at skyde, og begge skjød paa en Gang op i Luften, hændte det, at, da Pilene faldt ned igjen, sad der paa Spidsen af den ene Pil en Halefjær af en Guldhøne. Om denne kom de op at strides. Kongesønnen paastod, at det var hans Pil, paa hvis Spidse Guldfjæren sad, men Gutten paastod det Samme, og Bondegutten havde den Gang Ret. Da de ikke kunde blive enige, gik de til Kongen og fortalte, hvorledes det var gaaet til. Da Kongen fik det at høre, sagde ogsaa han det, at det var hans Søn, som eiede den Pil, paa hvis Spidse Halefjæren sad. Men Bondegutten gav sig ikke; han vedblev at paastaa, at det var hans. Til Slutning blev Kongen vred og sagde til Gutten:
„Naa, lad saa være da, at det er din Pil, men, er det din Pil, saa skal du ogsaa faa Lov til at hente den Guldhøne, som mangler en Fjær i sin Hale, og, henter du den ikke, skal du miste dit Liv!“
