„Ja, saa er det,“ sagde Kongsdatteren, „han og ingen Anden har hentet Sværdet, og vis nu frem Halvdelen af Ringen, som du fik, da du hentede det!“ Gutten tog den frem, og Kongsdatteren kom med den anden Halvdel, og Kongen prøvede og fandt, at begge Halvdele passede sammen. Saa blev Ridder Rød hængt, men Gutten fik Kongsdatteren.
(Fra Utsjok).
Der var engang en Mand, som havde en Kjærring, der var saa sint, at ikke selve Fanden kunde raade med hende. En Dag var hun og Manden ude paa en Myr for at samle Multer. I Myren var der et Hul, som gik dybt ned i Jorden, men rundt omkring Hullet fandtes de deiligste Bær. Medens de nu samlede Bær rundt omkring Hullet, passede Manden sit Snit og puffede til Kjærringen, saa hun stupte paa Hovedet ned i Hullet. Væk var hun, og væk blev hun. Det varede imidlertid ikke længe, førend Manden blev kjed af at være alene. Han hegyndte at angre, hvad han havde gjort, og ønskede Kjærringen tilbage igjen. Saa gav han sig til at vride Vidier, og dermed holdt han paa i tre Aar. Da han nu syntes, det kunde være nok, bandt han Vidierne i hverandre og tog en stor Sten og handt den i Enden paa Vidietouget. Saa gik han hen og firede Stenen og Vidietouget ned i Hullet. Han firede og firede i mange Dage. Endelig gik Stenen ikke dybere ned, og han hegyndte at drage op igjen. Tungt var det, men han drog og drog og gav
