fortalte Kongsdatteren, at hendes Fader om tre Dage skulde drage ud i Krig, og at hans Sværd var gjemt paa hendes Værelse, og at den, som kunde hente det der, skulde faa hende til Hustru. Ved Afskeden sagde Gutten:
„Dersom jeg ikke kommer tilbage fra Krigen, hvori ogsaa jeg drager med din Fader, saa skal du tage en Violin og hver Aften gaa ned til Stranden og spille, saa alle Søtroldene komme op fra Havsens Bund!“ Efter tre Dages Forløb drog Kongen og alle hans Folk i Krig. Men Kongen glemte sit Sværd og mærkede det først, efterat han var kommen langt paa Vei. Saa siger han til sine Folk:
„Den, som kan hente mit Sværd fra min Datters Værelse, skal faa min Datter tilægte og Eiget efter mig. Saa drog de afsted for at hente Sværdet, Ridder Rød, Gutten og mange Andre. Men Gutten ønskede, at han maatte blive en Løve, og naaede frem til Kongsgaarden længe før Nogen af de Andre. Da han var kommen did, ønskede han sig at blive en Humle og fløi ind paa Kongsdatterens Værelse, hvor Sværdet hang. Saa tog han Sværdet og sagde til Kongsdatteren:
„Glem ikke, hvad jeg har bedet dig gjøre!“ Saa tog Kongsdatteren sin Guldring og brød den af i to Stykker. Den ene Halvdel gav hun Gutten, den anden Halvdel beholdt hun selv. Saa drog Gutten afsted igjen, og, da han var kommen et godt Stykke paa Tilbageveien, mødte han Ridder Rød og alle de Andre, som løb omkap til Kongsgaarden. Ridder Rød begyndte at forsøge paa at narre Sværdet fra Gutten, men Gutten var ikke saa dum. Han drog videre; men saa blev han tørst og lagde sig ned for at drikke af en Indsø.
