visse Steder paa Nordsiden af Fjeldet, hvor der er bedre Græsvæxt end andre Steder, foregivende, at det er Blodet af de ihjelslagne Kareler, der har gjort Stederne frugtbarere. Det samme Fjeld kaldes endnu den Dag idag, efter den karelske Anførers Navn, Käppovarre. Det ligger omtrent 4 Mil nord for Gellivarre og er det eneste Fjeld paa den Kant, som endnu i Juli Maaned har Sne og Is paa sine høieste Punkter.
(Fra Koutokæino.)
Om Oprindelsen til Familienavnet Tschudda har Lapperne i Koutokæino følgende Fortælling:
En Lap og hans Søn, en halvvoxen Gut, bleve en Sommer igjen inde i Fjeldene for at fiske i nogle Indsøer, medens de øvrige Fjeldlapper derimod, som sædvanligt, droge til Søkanten med sine Rensdyrhjorder. En Dag, da de vare ude paa en mindre Indsø, siger Gutten, som sad ved Aarerne, medens Faderen trak Garnet: „Fa’r, se, der er Folk ved Stranden!“ Faderen saa op og blev til sin Forbauselse var, at der ikke blot var Folk paa et enkelt Sted, men at der var flere, som havde fordelt sig rundt Indsøen, og at han saaledes var omringet. At det ikke var Slægtninger eller Venner, som vilde besøge ham, vidste han godt; thi i den Trakt, hvor han laa paa Fiske, fandtes der ikke en Menneskesjæl i mange Miles Omkreds. Det maatte følgelig være „Ruošša-čuđek“ eller Russetschuder, som vare ude paa et af sine Røvertogter. Hans Stilling var fortvivlet, og han blev liggende ude paa Vanjdet en Stund, hvor han for det
