Kareler, som havde leiret sig i en Dal i Torneå Lapmark. Disse Kareler havde en Anfører, som over hele Kroppen var beklædt med Kobber. En Lap ved Navn Jssak, (Søn af Päiviä), som var en udmærket flink Bueskytte, havde listet sig ganske nær ind til Karelernes Leir. Deres Anfører var saa stiv af sin Kobberbeklædning, at han ikke kunde spise paa nogen anden Maade, end ved at lade sig made af en Tjener. Under Maaltidet skjød Lappen med en Pil efter Anføreren og slumpede til at træffe Gaffelskaffet, netop som Tjeneren holdt paa at stoppe Mad i Munden paa Anføreren. Stødet af Pilen gjorde, at Gaffelen for ind i Halsen paa Anføreren, saa han strax faldt død om. Men Karelerne, som ikke saa Pilen, dræbte først Tjeneren, som de troede var Aarsag i Anførerens Død, og begyndte derpaa at slaas indbyrdes. Herunder faldt den ene efter den anden for de Pile, som Lappen afskjød i Nattens Mørke.
4. Et andet Streifparti var kommet op til Torneå Lapmark om Sommeren. De havde ogsaa faaet Tag i en Lap, som de tvang til at vise dem Vei til andre Lapper. Denne Lap hed Lavrekas eller paa Finsk Laurukainen, og om hans Bedrifter fortælles flere Sagn, der snart henlægges til Torneå Lapmark, snart til Kemi Lapmark, snart til Enare. Indholdet er omtrentlig det samme i alle Sagn. Det hedder, at Karelerne etseds paa Veien roede i flere Baade over en Indsø. Trætte af Roingen, lagde de i Land paa en Holme for at hvile sig. To af dem skulde vaage og holde Vagt, medens de øvrige sov. Men til Slutning søvnede ogsaa Vagtkarlene. Da passede Lappen sit Snit. Han stødte alle Baadene, 9 i Tallet, ud fra Stranden og sprang selv i den sidste. Da Lappen su saa sig i Sikkerhed,
