„Hvad tæljer du paa, Far?“ spurgte Gutten.
„Pinder til at spile ud et gammelt Simleskind og et Aarskalveskind!“ sagde Faderen.
„Nei Far,“ sagde Gutten, „det er ikke sandt, du narrer mig!“
„Jeg narrer dig ikke,“ sagde Faderen, „gaa ind og bed din Moder komme ud til mig!“ Da hun kom ud, tog Manden og spilede Kjærringen fast til Væggen af Gammen. Derpaa greb han Datteren ved Haanden, men slap hende igjen og gik frem og tilbage, ligesom uvis om, hvad han skulde gjøre. Saa greb han igjen Datteren og spilede ogsaa hende fast til Væggen:
„Der, hvor din Moder er, kan du ogsaa være!“ Gutten tudede og græd.
„Aa, græd ikke du,“ sagde Faderen, „du skal faa blive med mig!“ Saa gik han ind og satte sig til at spise, og, da han havde spist, stod han op og gik ned til Stranden. Der tog han Baaden og roede over til den anden Side. Saa trak han Baaden paa Land og vandrede afsted med Gutten. De vandrede og vandrede, indtil de kom til Landsbyen, og der levede de siden.
(Meddelt af D. E. D. Europäus.)
Der levede engang en Mand med sin Hustru. De fik en Søn, de fik to Sønner, de fik tre Sønner; til Slutning fik de ogsaa en Datter. Saa levede de en Tidlang med sine Børn. En Dag drog Sønnerne paa Jagt. Faderen blev igjen hjemme og anede ikke, at der kunde være nogen Fare paa Færde. Men hvad sker? Kort etter hørte han, at der kom Folk. Hun-
