Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/130

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
114
Lappiske Eventyr.

„Ja, Mor bar Fliser ud og kastede dem i Elven!“

«Naa, hvad hun har gjort, det har hun gjort!“ sagde Manden. Dermed gik han ogsaa selv ind i Gammen og hilste paa de Fremmede:

«Velkommen, Fremmede, hvorfor spise I ikke? Kom og spis, mine Gjæster, forsmaa ikke, om I har Lyst!“ Saa satte han sig selv til at spise, og saa spiste de ogsaa. Da de havde spist, skulde de lægge sig til at sove. Men, før de lagde sig, tog de Manden og bandt ham fast til Dørtærskelen. Derpaa lagde de sig og sovnede. Da de havde sovet en Stund, vaagnede en af dem, den største af Tschuderne, og sagde til Manden:

„Faa, min Mand, har du sovet godt, og hvad har du drømt?“

„Kjære Far,“ sagde Manden, «hvorledes skulde jeg kunne have behagelige Drømme, som ligger her bunden? Men du, Far, som har sovet ved min Hustrues Side, hvad drømte du?“

„Aa jeg, jeg drømte, at der kom otte Ravne og hakkede Øinene ud paa mig! Hvad drømte saa du?“

„Jeg drømte,“ svarede Manden, „at en Ravn hak­kede Øinene ud paa otte Ravne!“

„Aa Snak,“ sagde Tschuden, „den ene Ravn hak­ker ikke Øinene ud paa den anden!“ Saa lagde han sig til at sove igjen. Da han vel var sovnet, strakte Manden sig saa langt frem, at han fik Tag i en Sabel, som Tschuderne havde lagt fra sig. Med den skar han over sine Baand, reiste sig op og huggede Hovedet af den ene Tschude efter den anden, indtil han var færdig med dem allesammen. Derpaa løste han af dem Penge­bælterne, og saa bar han dem ned til Stranden og ka­stede dem i Elven. Saa gik han tilbage og begyndte at tælje til nogle lange Træpinder.