og kastede dem i Elven. Saa gik hun ind igjen og tænkte ikke paa nogen Fare. Børnene legede ved Strandbredden. Men langt nede ved Elven havde der leiret sig en Flok Tschuder. En af disse gik til Elven etter Vand og blev var, at der kom Fliser rækende ned med Strømmen.
„Der findes Folk længer oppe ved Elven!“ siger han, idet han kom op igjen til lldstedet.
„Hvoraf ved du det?“
„Der kommer Fliser drivende ned med Strømmen!“ Saa brød de op og vandrede opover langs Elvebredden. De vandrede og vandrede, indtil de kom did, hvor Lappehytten stod. Børnene legede endnu ved Stranden. En af Tschuderne gik hen til Børnene:
„Hvad bestille I her, Smaabørn!“ Gutten og Pigen bleve bange. De tog tilbens og kom løbende ind til sin Moder og raabte:
„Anna, anna, narod puedi!“ Mor, Mor, der kommer Folk! Kjærringen gik ud og hilste paa dem.
„Vær saa god, Fremmede, at komme ind i Gammen!“ Saa satte hun Kjedelen paa, kogte Mad og bad dem spise:
„Vær saa god at spise, Fremmede, forsmaa ikke, om I har Lyst!“
„Er Husbonden hjemme, eller er han borte?“ spurgte Tschuderne.
„Han kommer strax!“ svarede Kjærringen. Børnene vare igjen gaaede ud og legede udenfor Døren. Saa kom Husbonden fra Marken. Gutten løb ham imøde og sagde:
„Far, hvad er det for Folk, som ere komne?"
„Folk!“ udbrød Faderen forfærdet, „har Mor kastet Fliser i Elven?“
