Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/127

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
111
Čuđek og Karlejak.

vare disse Naboer. Karelerne, der paa Lappisk kaldes Garjelak eller Karjelak, fortsatte under sin Fremtræn­gen de gamle Tschuders Røverier og arvede deres Navn eller kaldtes af Lapperne Garjel-Čuđek. Senere kom ogsaa Russerne og røvede iblandt Lapperne. Čutte, der havde faaet den almindelige Betydning Fiende, gik da ogsaa over paa dem, og de benævnes derfor Ruošša-Čudek. At de gamle Tschuder have gjort Streiftog over Hvidehavet til det nuværende russiske Lapland, er sandsynligt paa Grund af, at man iblandt Lap­perne paa Kola-Halvøen især finder talrige Sagn om dem. Om de ogsaa have streifet indover i finsk Lap­marken og norsk Finmarken, er uvist. Vistnok skulde man tro dette af flere Stedsnavne. Saaledes er der et høit Fjeld, ikke langt nordenfor Enare Kirke, som den Dag idag kaldes Čuđi varre, og „som skal have faaet sit Navn deraf, at Tschuderne i fordums Tid skal have opholdt sig der og derfra bespeidet det omkringlig­gende Land“. I Torneå Lapmark, fortæller L. Læsta­dius, findes der en Dal, som kaldes Čudi korsa, Tschude-Dalen. Ligesaa kaldes Kistrand i norsk Fin­marken Čuđi giedde, som paa Norsk i Almindelig­hed pleier at oversættes med „Russemark“. Da nem­lig baade Karelerne og Russerne arvede Navnet Ču­đek, saa kan Stedsnavnene ligesaa godt hidrøre fra Sammenstød med Røverhorder af disse Nationer. Med disse omstreifende Flokke af Tschuder og Kareler har Lapperne bestaaet ordentlige Feider, tildels i samlede, større Masser. Med Jetanas og Stallo var det derimod næsten altid Tvekampe. Den Tid, da Lapperne især vare udsatte for Plyndringer af disse Røverhorder østenfra, kaldes endnu Čuđi aigge eller vainoi aigge,[1] Tschude-Tiden eller Ufredstiden. De maatte

  1. Vuoina, russ. Krig.