igjen, begyndte Stallo at blive ængstelig og sagde: „Kanske Gutten har brændt sig slemt!“ Saa gik han selv hen til Staburet for at høre, hvordan det stod til. „Naa, hvordan er det med Gutten?“ spurgte han Lappepigen, som sad i Døren. „Aa, han sover nu!“ svarede hun. Heraf skjønte hendes Fader, som ogsaa var fulgt med, at det var forbi med Gutten, men Stallo mærkede ikke Uraad. Da de nu havde spist og druknet, spurgte de Stallo, om han ikke havde Lyst til at gaa med dem ned paa Isen for at more sig med forskjellige Lege, som Lapperne pleie at bruge. Jo, dertil var Stallo villig. Efter en Stund fik de Stallo til at lege den Leg, som Lapperne sig imellem kalde „stallostallat“, ɔ: lege Stallo eller Blindebuk. En Lappehue drages ned over Øinene paa en af Selskabet, saa han Ingenting kan se. Derpaa springer man rundt omkring ham og napper ham i Klæderne. Han paa sin Side ser til at faa Tag i, hvem han kan. Saa blev det engang ogsaa Stallos Tur at være Blindebuk. Da han fik fat i den Første, klappede han ham med Haanden ned over Ansigtet og sagde: „Simme sammas, du skal være Frokosten min i Morgen!“ Saa fik han fat i En til: „Simme samas, dig skal jeg have til Middagsmad i Morgen.“ Saa fik han fat i den Tredie: „Simme samas,“ sagde Stallo igejn, „nu har jeg faaet En til Kveldsmad ogsaa!“ Saa løk de igjen omkring, raabte, lo og morede sig. Stallo sprang efter dem, men bedst som det var, løb han lige i Hullet i Isen. I samme Øieblik vare Lapperne færdige med Kniplerne til at dænge ham i Hovedet, alt hvad de orkede. Stallo skreg og raabte paa „Nanna“ eller Kjærringen, at hun skulde komme ham tilhjælp. Men, medens dette foregik nede paa Isen, sad Lappekjærringerne oppe i Teltet
