Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/110

Denne siden er korrekturlest

94

Lappiske Eventyr.

var Orme, som kravlede op af den. Han var ikke sen med at slænge Sækken fra sig, sprang paa Dør og raabte: „Nu hopper jeg fra Aas til Aas!“ Saaledes frelste Askeladden sit Liv og blev Eier af alt Stallos Sølv og Gods.

29. Fogden i Vadsø, som gjorde sig til en Stallo.
(Fra Varanger.)

For mange Aar siden levede der en Foged paa Vadsø, som skulde være gruelig stærk og saa rask tilbens, at Ingen kunde naa ham. Men paa samme Tid levede der ogsaa en Fjeldlap, som iblandt sine Folk ligeledes havde Ord for at være baade stærk og rask. og Lappen hed Andras Bæive.^[1] Fogden havde hørt megen Tale om denne Andras, og, da han nu engang

↑ Saavel i svensk som finsk Lapmarken fortælles der Sagn om en berømt Lappefamilie, der havde Navnet Bæive, (ɔ: Sol), eller Päiviä. Stamfaderen Peder Päiviä boede i Nærhedcn af Enare-Søen og skal have havt tre Sønner, Vuolab, Issak og Jouhan, der vare de stærkeste Kjæmper og flinkeste Bueskyttere. De vare ogsaa berømte for sin Dygtighed til at fange Vildren i dertil indrettede milelange Indbegninger paa Høifjeldene, en Fangstmaade, der beskrives af Joh. Tornäus, Pag. 49. Den ældste og stærkeste af Brødrene, Vuolab, kom engaag i Kamp med en Stallo. Kampen begyndte, som sædvanligt, med at løfte Stene. Stallo kom tilkort i denne Kamp og rømte til Ishavet, men Vuolab forfulgte ham. Stallo hoppede over Neidenelven, men Vuolab hoppede efter, indhentede og dræbte ham og vendte derpaa tilbage med rigt Bytte i Sølv. Vuolab kunde i Spranget indhente en Vildren og en Ulv. Med bare Hænder dræbte han en gang en Bjørn. (Se „En Sommer i Finmarken, Russ. Lapl, og Nordkarelen“. P. 66.)

[1] Saavel i svensk som finsk Lapmarken fortælles der Sagn om en berømt Lappefamilie, der havde Navnet Bæive, (ɔ: Sol), eller Päiviä. Stamfaderen Peder Päiviä boede i Nærhedcn af Enare-Søen og skal have havt tre Sønner, Vuolab, Issak og Jouhan, der vare de stærkeste Kjæmper og flinkeste Bueskyttere. De vare ogsaa berømte for sin Dygtighed til at fange Vildren i dertil indrettede milelange Indbegninger paa Høifjeldene, en Fangstmaade, der beskrives af Joh. Tornäus, Pag. 49. Den ældste og stærkeste af Brødrene, Vuolab, kom engaag i Kamp med en Stallo. Kampen begyndte, som sædvanligt, med at løfte Stene. Stallo kom tilkort i denne Kamp og rømte til Ishavet, men Vuolab forfulgte ham. Stallo hoppede over Neidenelven, men Vuolab hoppede efter, indhentede og dræbte ham og vendte derpaa tilbage med rigt Bytte i Sølv. Vuolab kunde i Spranget indhente en Vildren og en Ulv. Med bare Hænder dræbte han en gang en Bjørn. (Se „En Sommer i Finmarken, Russ. Lapl, og Nordkarelen“. P. 66.)

[1]