en god Stund, saa skal du ligesom af Vanvare træde paa Enden af et af Vedtræerne under Gryden, saa Gryden hælder saavidt, at lidt Sod skvulper over og derved lidt Aske spruder op i Gryden. Du ved, at Stallo ikke spiser den Mad, livori der er kommen Aske, og saa vil han da rimeligvis befale dig at tage Gryden og bære den ud og kaste bele Kogningen for Humlene. Men du bærer den hid til os, vi har ikke smagt Mad i tre Dage.“
Lyma gjorde, som Brødrene sagde, og det gik, som de ventede. Da den ældste Stallo blev var, at der kom Aske og Kul op i Gryden, befalede han Lappepigen at bane Gryden ud, slaa Indholdet for Humlene og igjen hente rent Vand fra Kilden til en ny Kogning. Lyma bragte Kjødet til Brødrene, som nu foreskrev hende videre:
„Naar du bar kogt anden Gang, og den ældste af Stallobrødrene lager sig til at gaa tilsengs, saa skal du lade, som om du ikke længer, som før, aldeles bortviser hans Frieri, men du skal lade dig føre hen til Sengen og spase med ham, saa du faar ham til at trække af sig Jernskjorten, som han har paa. Naar du har faaet af ham Jernskjorten, skal du ganske hemmeligt skaffe den hen til Ilden, saa den bliver dygtigt bed. Resten skal vi sørge for!“
Lyma gjorde, som Brødrene bad bende. Hun havde før vist aabenbar Afsky for sin Frier, den ældste Stallobroderen, men den Aften lod hun, som om hun havde skiftet Sind. Stallo følte sig meget smigret og fornøiet tilmode over bendes forandrede Opførsel og gjorde ingen Modstaud, da hun forsøgte paa at tage Jernskjorten af ham. Han tænkte, at hun nu begyndte at blive husvarm.
