Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/14

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Side:Lappiske Eventyr.djvu/8»)
Denne siden er godkjent
VIII

Pludselig kan Stilheden blive afbrudt derved, at et Par Hunde, som have ligget skjulte hist, eller her i et eller andet Smuthul, med Et fare op og styrte gjøende ud igjennem Teltdøren. Noget maa være paa Færde. Maaske kommer en af Tjenestefolkene, der om Natten skulde holde Vagt ved Renhjorden, ilende hjem med det Raab, der er det forfserdeligste af Alt i en Fjeldlaps Øre: „Gumpe læ botsuin!“ — „Ulven er blandt Rensdyrene!“ — Alle, som kunne føre Ski paa Benene, fare da op og ile afsted for at redde, hvad reddes kan. Maaske er det en Reisende. For ham er Hundeglam i Begelen en kjærkommen Lyd; thi han er da sikker paa, at et Fjeldlappetelt ikke er langt borte. Saa trangt dette end er, giver det dog altid Ly for Kulden og den bidende Snø, som farer hen over Høifjeldets Sneørken. Man bliver strax indrømmet den bedste Plads ved Fjeldlappens gjæstfri Arne, og uanmodet kommer ofte en af Kvindekjønnet hen til den Reisende, trækker af ham Komagerne og forsyner dem med nyt, tørt og blødt Græs. Mad kan man ogsaa faa, kraftig Boullion og Renkjød. — Maaske er det blind Alarm. Husbonden, som er gaaet ud efter Hundene, kan Intet opdage. En eller anden Luftning, Veiret af et eller andet mindre Dyr maa have stukket Hundene i Næsen. Der er Fred og ingen Fare. Husbonden kommer ind igjen og med ham Hundene. Den ene af disse lister sig til at tage den andens Plads og