Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/29

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Side:Lappiske Eventyr.djvu/27»)
Denne siden er godkjent
13
De vilde og de tamme Dyr.

derhen og kom aldrig mere tilbage igjen. Til Slutning kom ogsaa Rensdyret.

„Hvor skal du hen?“ spurgte Gutten.

„Jeg skal i Gjæstebud hos Præsten!“ svarede Renen.

„Aa, du Daare,“ sagde Gutten, „kommer du did, vil Folk synes saa godt om dig, at de beholde dig, du, som baade er stærk og hurtigere end noget vingeløst Dyr!“ „Ja, jeg er stærk, og jeg er rask,“ svarede Renen; „det nytter ikke at binde mig, jeg slipper nok fri igjen, naar jeg vil!“ Saa gik den, men det gik ikke den bedre end de forrige, ogsaa den blev bunden og tæmmet og gjort til Trældyr.

Saaledes gik det til, at nogle Dyr ere vedblevne at være vilde og fri, og at andre ere blevne tamme; de Første vare lydige og hørte paa fomuftige Raad; de Sidste vare egenraadige og ulydige, og derfor gik det dem, som det gaar Alle, der ikke ville følge velmente Raad.



II.
Gieddegæš-galggo, Hacciš-ædne og Njaviš-ædne.

I en hel Del lappiske Eventyr spille nogle overnaturlige Kvindevæsener en meget vigtig Rolle. Deres Navne ere Gieddegsæš-galggo eller Gieddegsæš-akko, Hacciš-ædne eller Haccečan-nieidda og Njaviš-ædne eller Njaviš-nieidda. Den Første af disse skildres altid som et velvilligt Væsen. Det er en meget gammel, klog Kone, som kjender til Alt, hvad der foregaar paa Jorden, og ved Raad for Alt. Hun spiller aldeles samme Rolle i de lappiske Eventyr, som „Leski-akka“, (Enke-Hustruen), i de karelske. Ligesom denne, var ogsaa hun engang gift, men