Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/24

Fra Wikikilden
(Omdirigert fra «Side:Lappiske Eventyr.djvu/22»)
Denne siden er godkjent
8
Lappiske Eventyr.

spidsen sort. Men Musen traf han med en Brand slig, at den blev sort over hele Kroppen. Ræven selv sprang tilskovs og kom frem til Bredden af en Elv, hvor en Mand just holdt paa at sætte istand en Elvebaad.

„Gid jeg ogsaa havde en Baad, som jeg holdt paa at sætte istand!“ siger Ræven.

„Aa, hold op med slig uvettig Snak!“ siger Manden, „ellers tager jeg og kaster dig ud i Elvenl“

„Gid jeg ogsaa havde en Baad, som jeg holdt paa at sætte istand!“ siger Ræven igjen. Saa tog Manden og kastede ham ud i Elven. Ræven kravlede op paa en Sten og begyndte at raabe:

„Kommer, Fiske, og sætter mig over paa Stranden!“ Saa kom Fiskene. Først kom Gjedden. „Nei, paa din flade Ryg sætter jeg mig ikke!“ sagde Ræven. Saa kom Laken. „Nei, paa dit slimede Skind sætter jeg mig ikke!“ Saa kom Barren. „Nei, paa din Pukkelryg sætter jeg mig ikke!“ Saa kom Aborren. Nei, paa din taggede Ryg sætter jeg mig ikke!“ Saa kom Røen. „Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!“ Saa kom Ørreten. „Saa du ogsaa er her, men heller ikke du duer!“ Saa kom Laxen. „Naa, ja du kan gaa an,“ sagde Ræven; „men kom lidt nærmere hid, saa jeg ikke væder Fødderne mine!“ I det Samme, Laxen lagde sig med Siden ind mod Stenen, greb Ræven den i Nakken, kastede den paa Land, gjorde op Ild og satte den paa et Stegespid. Da Ilden flammede rigtigt op, begyndte det at knage og sprage i Fiskeskindet.

„Nu kommer der Folk igjen!“ sagde Ræven; han troede, det var Tørgrene, der knagede under Føddeme paa Folk, som kom gaaende. Men i det Samme kastede han Øiet paa Laxen „Aa, dat er jo min lille