Side:L. M. B. Aubert - Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces indtil Christian den femtes Lov.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

af Loven, at der ingen Skjønsomhed skal til for at forstaa, om Lovens Maal er fyldt. Et saadant Bevissystem finde vi hos de gamle germaniske Folk.

Da Bevissystemet paa det Nøieste hænger sammen med Criminalprocessens hele Ordning, er dets historiske Udvikling afhængig, ikke blot af Domstolenes Sammensætning, af Forbrydelsens Forfølgningsmaade, af Strafferettens Opfattelse, men ogsaa af politiske Forholde og navnlig af Statens Myndighed ligeoverfor Individet.

I.
Bevismaaden efter de gamle norske Love, til og med Magnus Lagabøters Lovgivning[1].

Hos Germanerne fulgte Bevissystemet Samfundsudviklingen. I dennes Barndom stemte Samfundets Domsmyndighed sig i et Voldgiftstilbud, og det stod Enhver frit at søge Ret paa egen Haand. Bevis var der ei Tale om, da Dommerne – alle Samfundets frie Mænd – kun byggede sin Dom paa, hvad der var vitterligt for dem Alle, og medens

dette for civile Sager medførte, at Retshand-

  1. For at forstaa Citaterne bemærkes: G. L. betyder den ældre Gulathingslov; F. L. den ældre Frostathingslov; B. R. den ældre Bjarkøret; C. Chr. den ældre Eidsivia Christenret (Tallene I. og II. betegne de forskjellige Recensioner); B. Chr. den ældre Borgarthings- eller Vikens Christenret; S. Chr. den saakaldte Sverres Christenret; M. L. Magnus Lagabøters Landslov; Byl. hans Bylov; J. Chr. er Jons Christenret; Hh. Hákonarbók; Rb. er Retterbod; N. G. L. er den nye Udgave af Norges gamle Love, hvorefter alle Citater ere indrettede; D. N. er Diplomatarium Norvegicum.