Side:L. M. B. Aubert - Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces indtil Christian den femtes Lov.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

de beslægtede Folkeslag indtog en lignende Stilling som vore Dages Jury (Nämnd i Sverige, Nævninger i Danmark, kviðr paa Island), have udviklet sig af Mededen. Men dette retshistoriske Spørgsmaal er endnu meget omstridt. Norge indtager ved Mangelen af en lignende Indretning en isoleret Plads blandt de nordgermaniske Lande, medens det heri slægter paa Tydskland. Dette er vistnok et afgjørende Bevis for, at Juryen, Kviden, Nævnden etc. ikke er nogen for alle Germaner fælles Institution, men bar udviklet sig selvstændig om end af fælles Spirer, hos de enkelte Folk. Man har ment[1], at den norske Ret oprindelig har kjendt en lignende Indretning, der rimeligvis bar bestaaet i en anden Form af Mededssystemet. Denne Formodning støttes navnlig paa, at den islandske Ret, der dog væsentlig havde sin Kilde i den norske, ikke kjendte Nægtelseseden, men derimod kviðr, en af Naboer (heimilsbuar) sammensat Nevnd, som svor om hele Skyldspørgsrnaalet – at denne kviðr minder om den norske Heimskvid, som muligen kan være en Levning af en tilsvarende Indretning – og endelig at en lignende Forandring i Mededen foregik i Danmark under Harald Hein. Men hertil maa mærkes, at der paa Island allerede meget tidligt gjordes store Forandringer i Rettergangen, – at, hvis Kviden var hentet fra den norske Ret, maatte Spor af den nærmest søges i Gulathingsloven, som den Lov, hvorfra

de første Islændinger toge sine Retssædvaner, –

  1. Munch i sin Anmeldelse af Auberts Skrift „om mundtlig Rettergang og Edsvorne“ i Morgenbladet 1849, No. 59 og 62. Jfr. Michelsen, „die Genesis der Jury“ p. 114.