Mededsinstitutionen er bygget paa den Forudsætning, at Enhver selv bedst kjender sin egen Gjerning (facti proprii unus quisque præsumitur melius scire veritatem), og at han altsaa ikke blot er bedre istand til at give Oplysning derom, end den, der sagsøger ham for den, men at hans Kundskab ogsaa er sikrere end Andres, der maatte have overværet den. Hvis han altsaa negter Gjerningen, tror man ham, forudsat, at der hades Garanti for hans Udsagns Sandhed. Den første Garanti er da hans egen Ed, idet man forudsætter, at ingen hæderlig Mand for nogen Pris vil beedige Løgn. Men for nu at have Sikkerhed for, at Sigtede er denne hæderlige Mand, som ei kan beedige Løgn, ere Mededsmændene der. Deres Forsikring, at Hovedsværgerens
Ed i deres Tanke er sand, er væsentlig byg-
omhandles, er et meget interessant af 1204 (D. N.V. 6), hvori Kong Magnus melder Raadet i Hamburg, at han efter 12 Mands Ed frikjender Nogle af Stadens Borgere for den Sag angaaende Drab af Nordmænd i Norge, som i hans Faders Tid var reist mod dem. Hamburgerne havde, paastaaende sin Uskyldighed, tilbudt „juramenta et alia, quæ ratione juris ad tales objectiones expurgandas exiguntur“. Han kundgjør nu „recepisse duodecim personarum juramenta de Hamemburch et de aliis quibusdam civitatibus pro prædicta objectione expurganda secundum patriæ nostræ leges. Verum quod, quia credere volumus at debemus, quod tot et tales viri nollent se pro magna re temporali ad perjurii periculum obligare, justum et nccessarium judicavimus, quod rei veritate comparente omnis incertæ rei sinistra opinio penitus auferatur. Vos et vestros convices de supradictis suspicionibus et objectionibus penitus reddimus absolutos“.
