Denne siden er korrekturlest
Sigtede[1] svor først, med Haanden paa en af Præsten overrakt Evangeliebog, at han var ganske uskyldig i den Sag[2]. Meddomsmeendene skulde derefter „sande“ Hovedsværgerens Ed; ligesom hos alle andre germaniske Folk vilde dette vistnok sige, at de skulde sværge, Sigtedes Ed var sand og ren. Det er derfor
formodentlig kun et Misbrug, at Medsværgerne,
- ↑ I enkelte Tilfælde svore Andre for Sigtede, hvoraf det vigtigste er Husbondens Ed for Trællen, der nemlig var uværdig til Ed, – men saa maatte han ogsaa selv tage Følgerne, om Eden faldt (G. L. 163. 262). Efter F. L. V. 19. B. R. 141 skal, naar Sigtede dør efter at have fæstet Ed, Arvingen sværge 10 Uger efter opnaaet Myndighed, og efter M. L. III. 13 kan Styrmand sværge for hele Mandskabet.
- ↑ Blandt nogle endnu uudgivne Papirer, tilhørende Commissionen for de gamle norske Loves Udgivelse findes en Samling af Eds- og andre Retsformularer. Formularen (eiðstafr) for Negtelsesed, saaledes som den blev forelagt (stafa eið), formodentlig af Præsten eller Kongens Ombudsmand, lod saaledes ved Legemsfornærmelser: „Dertil lægger Du Haand paa den hellige Bog, og dertil henskyder Du din Sag til Gud, at disse Hug eller Saar eller Forurettelser gjorde Du ikke eller gav Du ikke N., dem som han siger, Du haver givet ham eller gjort ham, og at disse Ord har Du ei talet til N. først, som ere Dig paasagte, at Du haver talet dem, hverken til den Tid eller før. Efter den saa foresagte Ed være Gud Dig huld, hvis Du siger sandt derom, gram, hvis Du lyver“. Ved Tyvssigtelse lød den saaledes: „– – – – – at dette Gods, som N. paasiger Dig, at Du har stjaalet fra ham, det tog Du ei med stjælende Haand, og ikke med noget Raad raadede Du dertil, at det skulde blive stjaalet, og ingen vidende Mand er Du derom, hvor der blev af det, om det end er forsvundet der (þóat þar sé horfit“).
