Lægeerklæringer afgaves endnu i Form af Vidnesbyrd 1661.
Bevis ved Brev eller Documenter omtales endnu sjelden i Misgjerningssager. Det er fremdeles væsentlig Seglet, man lægger Mærke til, og Misbrug, have vi seet, vare særdeles hyppige. H.dom 5te Juli 1580 paalægger Sættered, om at Brevet ikke var forfalsket, da det var fremkommet raderet i Retten. Lagrettesmændenes Troværdighed med Hensyn til, hvad de havde seet paa Thinge, ledede til Læren om Retsprotokollers Authentie. Om den Vægt, der tillagdes Vidnesbyrds Skriftlighed, er forhen talt. Herredagsdom 17de Aug. 1599 og 4de Aug. 1585 vise, at fremmede offentlige Documenters Egthed er antagen given ved Tilstedeværelsen af Stadssegl, samt at Documenter paa fremmed Sprog have været tilstede, idet Meningen gjengives „fordansket“ i Dommen.
De legale Indicier fik en meget vigtig Tilvæxt ved den store Reces 2–5–1 (efter Frd. 31te Marts 1635), der opstillede samme Regel om Barnefødsel i Dølgsmaal som N. L. 6–6–8 og ofte anvendtes i norsk Rettergang (O. H. D. 1667 og
1632[1]).
- ↑ „Saafremt noget letfærdigt Kvindfolk vorder med Barn og med sin Barnefødsel lønlig og i Dølgsmaal omgaaes og samme Barn bortebliver eller paaskydes død at være født, da efterdi samme Kvindfolk ikke haver begjæret at bruge ordentlige af Gud Almægtigste beskikkede Middel, som sig og Fostret udi saadanne Tilfælde kunde betjene, skal hun ikke bedre agtes, end den, som sit Foster med Villie havde ombragt“.. Den samme legale Præsumtion var i det forløbne Aarhundrede indført i den europæiske Ret-
