gede“. Se ogsaa Cap. 57[1]. Mod Hedendommens Slutning blev Tvekampen (hólmganga) stærkt misbrugt, og den blev som retslig Institution afskaffet af Erik Jarl omkr. 1020. Det er vel tvivlsomt, om Christendommen her bar øvet nogen Indskydelse, da Hedenskabet netop under Jarlernes Regjering for sidste Gang søgte at hevde sit Herredømme; snarere skyldes det maaske Exemplet fra Island, hvor Tvekampen kort før var afskaffet ved Antagelsen af Njaals bekjendte Lovforslag[2].
Det er ogsaa tvivlsomt, om det er Christendommen, som har indført Ordalierne (Gudsdomme, skirsl guðs[3] i Norge. Det er ikke urimeligt at man i Tvekampen finder Spor af deres Ide, – at Gud ei vil lade Uskyldigheden lide. I et af Eddakvadene byder en Kvinde sig til Kjedeltag, hvorfor der sendes Bud efter en tydsk Fyrste, som „ved at vie den brusende Kjedel“. Dette Kvad, der muligens kan være fra Christendommens første Tider, er imidlertid hentet fra en tydsk Sagnkreds og tyder saaledes paa, at ialfald den nævnte Art af Gudsdomme er indført fra Sydgermanerne. Men en Fortælling, der afgjort er fra Hedendommen, beretter om en for Norden særegen Gudsdom, der bestod i at krybe
under 3, i Midten opløftede, Grønsværstykker, og det
- ↑ Se Maurers ovenciterede Afhandling p. 228 og samme Forfatters „Die Entstehung der isländischen Staats“ p. 196.
- ↑ Munchs Norske Folks Historie II., 445–6. 479. I England forsvandt Tvekampen først 1819 ganske i criminelle Sager.
- ↑ Ordalium ɔ: Dom, Middelalderlatin af det tydske Urtheil (jfr. vort Lovsprogs Ordele).
