kjender en i Literærhistorien nogenlunde bevandret Student, der kunde og vilde paatage sig dette Arbeide mod passende Betaling, samt om De ikke vilde tillade at han maatte forrette dette Arbeide under Deres Opsyn og hos Dem faa Raad og Veiledning.
Skulde Deres Velb. findes villig hertil, gjør De derved dette Selskab en stor Tjeneste. Jeg anseer det for min Pligt at vaage over, at de samlede Skatte ikke adspredes, men bevares til kommende Dage, da maaskee Trondhjem kan i Tiden komme til at eie Videnskabsmænd, som ville kunne nytte dem. At vaage herover, er alt, hvad man for Tiden kan gjøre. Og selv dette maa man gjøre endog med Opofrelser, i det mindste uden Haab om Tak af reen og puur Kjerlighed til og Agtelse for Videnskaberne.
Maa jeg vente Deres Velb.s ærede Gjensvar herpaa, vil det meget forbinde
Deres ærbødige Tjener
Bugge.
P. S. Maaskee Deres Velb. hvis De beærer mig med Gjensvar, tillige har den Godhed, at opløse for mig den Gaade hvorledes De i Deres Recension over Willes Mindetaler af den § i de ældre Statuter, som paalægger Secretæren at oplæse afdøde Medlemmers Levnetsløb, kan udlede Forpligtelse for mig som vice Præses at udgive en over et afdød Medlem holden Tale? Jeg indseer ikke Consequensen heri. Den sande Aarsag, hvorfor jeg ikke leverede Talen til W(ille) var ellers denne at som jeg i det hele ingen Ven er af stort Selskab, ønsker jeg og helst, at det, som jeg udgiver, maa være for sig selv. Og den Smag mener jeg, mange har. I det mindste kan den ikke med Grund bebreides nogen, da den er aldeles uskadelig, og for saa vidt nyttig, som Kjøberne da ikke behøve at kjøbe et tykt volumen for deri blandt andet at finde noget fra en eller anden Forfatter, som de ønskede at læse. Har De Lyst til at see den W.’ske Digtergave, saa er her en Prøve af første Skuffe.
Trondhjem 12 Octbr. 1806.
(Opmuntret af Deres ædelmodige Tilbud afsendte jeg for nogle Uger siden med Oberst Bangs Søn herfra en Deel af Materialierne
