V den,
at
fler
af
opstile,
de
fordinge,
alerd Hvad
fra
stume autorie.
da
gane at en
kvinde
jeg
om,
og bedst
muligens med
at
noge jeg
af
de
ved
i
tidlger
særlig
f rem
det
syne
mig,
tilsrækeg
grad
leighdr
skanom
man
har
har
vil
kvindesag og
fordi
pa
udvikles.
de Men
bedr
at
af
den
tro
etrank,
jeg
gode som
kan
at end
inderlg
vigte vil
den
kvindes og
ønske
mit at
det de
væke sig
og jeg
mig har
rigel
belønt heligt
til
at befindr
samfundlige, føle
og
tjen ved
er hvori
det lykes,
tro
jeg
ligeydhstan,
ligeovfr og
pa
mangler
Mit
beinrk urokelig
eir,
derfo paeg
svaghedr.
nogle
tro
forudse,
den en
hun
netop
ved
dæke
jeg
kræfte,
burde
jeg
med har
virke
jeg
og
mig Jeg
at
at
kjøn;
møde
svare: seir,
egnskabr,
egt
vil jeg
søgt
ment,
mit
ater
Hertil
kjøn
enklt
mod
muligens
nig.
arbeid
bevæglsn afsnit
land
har mer
det
underv i fjerd
i vort
jeg
være
bør
blive
herfo. Nar
pa
tør vil
da
kvindespørgmalt,
at
stilng,
nedvigh,
færest
abnet for
man forudsæte,
opfatnig
jeg
praktise
om øiet
meing, ma
alt
har
dens som
kvindes
subjektiv
mindst
betydnig, hævet
gjen
inters.
Skjønt moralske
noge
tilhænger
kvinders
min
de
som
desun
bedøm
habe,
læst
er
vel
kan
»fra
betrag
det
det
viselg
røst og
at
da
jeg
den
modstaner
tal
høre,
har
er at
blive
bade
har
ventr
mig, kune
Men tagne
angr,
indble
skulde
tilhænger
behandl.
afsnit
at
leir«
dens
blevn
tredi
langt
at
er
forøvig
megt
som
tidlger
skulde
sagen.
for
det