IV
videnskabernes omraader.
Derimod har jeg forbigaaet de fleste forfatterinder, der ikke har beskjæftiget sig med sit kjøns sociale stilling, og de mange berømte kunstnerinder, hvis virken kun tildels kau siges at være en frugt af nutidens kvindebevægelse.
Jeg har stillet det brittiske rige først, fordi de engelske kvinder har havt størst andel i spørgsmaalets raske udvikling. Næstefter England har jeg nævnt vort broderland Sverige og nabolandene Danmark og Finland. Herfra har jeg vendt mig til de øvrige riger, hvor indbyggerne helt eller delvis tilhører den germanske folkestamme (Tyskland, Østerrige, Holland, Belgien og Schveiz) og er senere gaaet over til de lande, hvis befolkning næsten udelukkende tilhører den romanske stamme (Frankrige Italien, Spanien og Portugal). Derpaa har jeg omtalt Rusland og sidst i rækken Tyrkiet og Grækenland.
Mine meddelelser saavel i første som i andet afsnit hviler dels paa egne iagttagelser under et mangeaarigt ophold i fremmede lande, dels paa velvillige oplysninger fra forskjellige af sagens forkjæmpere, med hvem jeg er traadt i forbindelse, dels endelig paa beretninger i udenlandske aviser og tidsskrifter. Jeg har udelukkende benyttet kilder, om hvis rigtighed jeg havde grund til at føle mig overtydet.
Som det vil sees, har jeg i tredie afsnit ikke gjort alle de spørgsmaal til gjenstand for behandling, der falder ind under den norske kvindesags opgaver, men indskrænket mig til at belyse enkelte sider af samme. Min grund hertil har dels været den, at jeg har ønsket at gjøre min afhandling saa kortfattet som muligt, og dels
