30
pennefeide*), og skjønt forfatterinden seiv indsaa, at den som literært arbeide var mangelfuld, angrede hun in genlunde, at hun havde offentliggjort >Hertha«".
Og hun
skal i et privatbrev have ytret, at det i hendes dødsstund vilde glæde hende, »at hun havde skrevet denne bog og ofret sin popularitet som forfatter for sin livsopgave«. Næstefter Fredrika Bremer har fru baronesse So phie Leijonhufvud-Adlersparre (født 1823) væ ret den svenske kvindesags sterkeste støtte. Hun grundlagde 1859
»Tidsskrift
for
sammen med fru justitsraadinde Olivecrona,
hemmet« overtog
1867 redaktionen selvstændig og har nu i mere end seksogtyve aar med overordentlig dygtighed og utrætte lig iver belyst kvindens sociale stilling i sit udbredte blad.
Som stifterinde og bestyrerinde af forskjellige
foreninger har hun ligeledes vist sig som en opofrende forkjæmperinde for sagens praktiske side **). Fru
justitsraadinde
Rosalie
Ulrica
Olive
crona (født 1823), en udmerket forfatterinde, har (til dels i forening med baronesse Adlersparre) ligeledes energisk arbeidet for kvindespørgsmaalet.
I «Tidsskrift
for hemmet« har hun offentliggjort interessante afhand linger om dette emne, ligesom hun har indlagt sig store fortjenester ved almennyttig virken for kvinden***). ') Mellem journalisten H. Bjursten (Ernst Ludvig) i »Sven ska tidningen« og fruerne Ahlbom og Trottet (Lars Johan) i >Aftonbladet«.
- ) Se nærmere om fru baronesse Sophie Leijonhufvud-Adler
sparres virken i andet afsnit: II (Svene). ) Se nærmere om fru justitsraadinde Olivgecronas virken i an det afsnit: II (Sverige).
