145 sterk
kjøns dem
repæsnta
med
kunde
den
skræmend
Grundet
pa
dise
med en at
af
mande kan
hverkn
det
belr
ike men heraf!)
var
jeg desagn
sin ofte Og
ma
som
trage
de gelsn
Men
rundt Clar
om Tschudi
V-
Kvindebægls.
tilge det
i
jo
netop, og
for
opgaver. et
antl
kvinder,
at
ders
at
stilng
der
er
mænde sig seiv
og
gjort
at
udsæte
at har
roligt. afstnd
at
glemr,
en
fremdls
jevnt pa
end
gjort
nok
tilokend de
i verdn
og land
udvikler mer kampe
skyt.
et
forhld
med, at
sagen det
andres
fiends
er
indset,
menr,
at er
man
da
imdlert og
for,
man
forbeds.
sig
Viselg
har
er
forskjelig
har
kunde
trøse
sørge
og
i vort
gan og
fremskidt,
vil
elskværdig, thi
danels,
ogsa
mange
De
var
pligter findes
burde
kelt
kvin
det;
i livets
mensklgt
vel
har
skjæned
regin
end og
der
bade
naturlige
indsgt
for Men
grund
Derimod i
klogsab
fa
stael
pa
der
hjert,
af man
som
fremskidt;
ukvindelg. damer,
kjærlighedsfut
besicld
inters
snare:
sympati, er
og
elr
indtage.
inte
abent
som
eftr
maske
begavd
megt
eftr
og
grad
de varme
endog
sig stræbe
i høiest
at
hige
kvindespørgmalt,
(elr
de
fundet,
være
mange,
«emancipr»
lierfo
at
trufe
hensd
tilrods
uden
har
for
i noge
kan
optræden. jeg
at
berolig
godt
personlig
ringest
benæv
jeg
megt sag
at pa
sig
man
kvindes
tilføe,
tænke
red
kan
at
i sin
Jeg
at
damer.»
erfaing om,
tilhænger
ligne
pa
«erancipd
personlig
forsiknge
ivrg
falde
tiel
nåar
sig
be for
kvindebæ
fremskidt,
og 10
nåar