Side:Kvartalshilsen (Kvinnelige misjonsarbeidere). 1913 Vol. 6 nr. 4.pdf/4

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
34
Nr. 4
K. M. A. Kvartalshilsen

ikke frisk efterpaa, jeg frygter for at den ene lunge blev noget beskadiget og længes svært efter at vite, hvordan hun nu har det, da jeg endnu ingen efterretning har faat fra hende. De kjære søstre har det virkelig ikke let paa sin ensomme, vanskelige post. Maatte Herren aapne den rette dør for dem. — Pastor Lohmann blev bare 3 dage, og der kom altid saa mange, der vilde hilse paa ham. Den 20de om morgenen gik det atter tilbake til Musch. Vi tok en anden vei, end den jeg var kommet; bare den 1ste dag var det samme veien. Vi naadde ved aftenstide scheiken i Duderias landsby og blev mottat med stor gjestfrihet. Pastor Lohmann interesserte sig meget for denne scheik, og de blev gode venner, — vi sendte ham fra Musch en arabisk bibel med den sabtie, som fulgte med os og likeledes mediciner til hans hustru. - 2den dag kom vi ind i fjeldtrakterne, det bar avsted over høie bjerge, men vakkert var det oppe paa høifjeldet med en herlig utsigt over flere fjeldkjeder. Vi naadde om aftenen ikke til nogen landsby, blev nødt til at slaa teltet op paa et fjeld, hvor der hverken var græs eller vand. Da maanen kom frem maatte en av mændene hente vand 1 times vei borte. 3die dag, som var en søndag, vilde vi helst været i ro; men paa det golde sted kunde vi jo ikke bli. Saa var det at drage videre. En slik vei har jeg aldrig redet, en gang var det like op en skrækkelig steil fjeldvæg, som ingen ende tok, vi red kun litt av og til, naar vi var for trætte; men endelig naadde vi høit op paa høifjeldet en kurderleir, hvor vi blev saa godt mottat, og hvor vi slog os ned og tilbragte en deilig dag. De visste ikke det bedste, de skulde gjøre os, forsørget os med kjøt, melk, madsun og kildevand. Søster Hansine og jeg fik istand et festmaaltid. Denne kurder Agha var saa snil imot os, vi var gjerne blit der længere, om vi hadde hat tid, og om han ikke hadde draget til et andet sted forat finde bedre beite for sit kvæg. Kvinderne var sky, det er altid lettere at tale med mændene. Fjerde dag var ikke saa anstrengende. Vi holdt os mest oppe i høiden og hadde en herlig utsigt ut til de høie bjergkjeder og til endel snefjelde. Det høie fjeld Andok red vi omkring paa vor tur. Ved ½6-tiden om eftermiddagen naadde vi Musch, hvor vi naturligvis blev mottagne med jubel.

Pastor Lohmann blev bare en uke hos os, men det var festdage for os alle, det var bare saa altfor kort, og han selv var træt, det kan man jo forstaa efter en saa lang reise med saa mange forsamlinger. Allikevel holdt han møter hver aften i vor nye forsamlingssal, og der kom mange til trods for den ugunstige tid.

Lørdag den 28de juni var vi ute med børnene, og pastor Lohmann og jeg red ogsaa til «Lichtquelle» og et andet sted forat se at finde byggeplads. Pastor Lohmann fandt, at «Lichtquelle» var for langt borte fra Musch, og det ser jo ogsaa haabløst ut med det grundstykke; men endda har vi ikke fundet en anden passende plads, og byggetilladelse har vi heller ikke. Lørdag efterm. hadde vi en deilig bibel og bønnestund med alle vore lærere, og senere drak vi the og spiste kake og pastor Lohmann fortalte os saa meget godt og interessant fra sine reiser. Det var en herlig dag. Søndagen derpaa blev forsamlingssalen indviet, den fik navnet Eben-Eser; for hitindtil har Herren hjulpet saa herligt ved dens bygning, og han vil ogsaa arbeide videre, saa det maa bli et sted, hvor sjæle frelses. Kjære bed med derfor. Armenierne var meget lykkelige over pastor Lohmanns besøk, der kom mange forat tale med ham, og flere unge mænd kom aften efter aften forat høre ham. Vi har jo ingen vækkelse oplevet, alt gik saa stille; men jeg tror, at Herren arbeider videre i manges hjerter og at flere længes efter fuld fred og fuld frelse. Hos os var det evangelisations forsamlinger,