ikke forestille mig, jeg vovede ikke den tanke, at hun skulde dø uden at ha faaet noget at vide. Og da faren var forbi, da hun havde gjenvundet sin helbred, blev jeg temmelig snart aldeles beroliget. Jeg besluttede at udsætte ordningen af vor fremtid saa længe som muligt og foreløbig lade alt blive, som det var. Jeg var saa rar og besynderlig dengang (jeg kan ikke give nogen nærmere forklaring af det): jeg havde seiret, og den blotte bevidsthed herom tilfredsstillede mig fuldstændigt. Saaledes gik hele vinteren. Aa, jeg har aldrig været saa fornøiet i mit liv, som hele den vinter.
Ser De, en skrækkelig omstændighed har altid havt indflydelse paa mit liv indtil den forfærdelige ulykke med min kone; hvad der tyngede paa mig hver dag, hver time, det var tabet af den borgerlige agtelse: min afsked fra hæren. Jeg var falden som offer for en tyrannisk uretfærdighed. Mine kamerater likte mig forøvrigt ikke paa grund af min indesluttede og kanske latterlige karakter; det er altid tilfældet, at alt, hvad vi eier af noblesse og diskret høimod, det ansees for latterligt af kameraterne. Der er ingen, som har likt mig, ikke engang paa skolen. Man har skyet mig overalt og bestandig. Lukeria kunde
