og naar De nu ser mig i en saadan forretning .... Efter alt det, jeg har lidt, saa ....«
»De hevner Dem paa samfundet! — hvad?« afbrød hun mig pludselig med et smil, der paa engang var ironisk og naivt.
A ha! tænkte jeg, saan er hun altsaa, det er en kvinde med karakter, en emanciperet.
»Ser De,« sagde jeg, halvt spøgende, halvt nysgjerrig. »Jeg er en del af den kraft, som vil det onde, men gjør det gode.«
Hun saa paa mig med en opmærksomhed, hvori der var nogen barnlig nysgjerrighed:
»Vent! Hvad er det for en tanke, hvor har De den fra? Jeg har hørt den før ....«
»Det skal De ikke bry Deres hode med. Det er med de ord Mefistofeles forestiller sig for Faust. Har De læst Faust?«
»Ikke ― opmærksomt.«
»Det vil sige, at De ikke har læst den. — Jeg ser endnu et ironisk smil paa Deres læber. — De maa ikke tro, at jeg er smagløs nok til at ville forskjønne min rolle som pantelaaner ved at gi mig ud for en Mefistofeles. En pantelaaner er en pantelaaner. Det er noget, alle ved.«
»De er rar .... ja det var ikke det .... «
