Side:Krag - Vestlandsviser.djvu/81

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
JEG SYNES
JEG SELV MÂ STRÂLE!

Jeg synes, at verden skinner,
jeg synes, at blomsterne ler.
Jeg synes, at alt blir gyldent,
hvorhen så mit øie ser.

Jeg hører musik i luften,
en lys, vidunderlig klang
Det er, som går jeg i takt med
den brusende sommers sang.