Denne siden er korrekturlest
Jeg kommer ihu den kvæld
jeg sad med mig selv.
De bar fra den mørke vig
to dyvåde lig.
Og det var min kone og det var min gut
og så var det slut.
For det var den natten jeg døde
De kom med en kiste stor,
de la dem i jord.
Men Herren på mig er vred,
han gav mig ei fred.
For kroppen må vandre på jorden om
og vente sin dom.
Men sjælen sover i graven.
