Side:Krag - Vestlandsviser.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Du Ane du, – tro hvor nu skindluen er?
og hvor har vi gjemt mine vinterklær?
og lovåtterne med en tommeltot på –
forleden dag de på loftsgulvet lå,
gu gjorde de så!

Og giv mig så endelig kaffespand med.
og stik nogle smørbrød i lommen ned.
Og hav så færdig lidt varmt til – ikvæld.
Ajjøs da, farvel!

Hojal Det er såmæn nokså bra,
at komme sig lidegran hjemmefra.
Jeg tror det er reneste helsebod, når
det fryser så farligt, at rimfrosten står
i skjæg og i hår.

Ja det er så snodigt slig midtvinters da,
en blir så besynderlig sjælegla’.
Og solen skinner velsignet ned,
og dombjælden synger det bedste den ved,
og jeg synger med.