Side:Krag - Vestlandsviser.djvu/18

tjener de ti eller tolv kroner dagen.
er de forsørje mig hoppende glade.

Å pøt san, å pe san! Nu måtte jeg le san.
Den tid jeg farte med briggen to Brøre
— bygget i tre og halvtreds bortved Mandal –-
kan dere tro – ja vil dere høre?

Briggen to Brøre han seilte på Løndøn,
der var en mægler som hed mister Potter.
Han holdt et hus med tredeve stuer
og så en hel masse kjøkner og kotter.

Hvergang vi kom der, stod Potter på bryggen,
— Oj! jeg syn’s endnu jeg ser, hvor han skinner!
Bare han så mig, så skrålte han til mig:
Kæpten! O hoj! You must come to my dinner.

Thank very much, svarte jeg med det samme
— for jeg var svær udi engelsk den tiden.
Og når så skudens papirer var greiet,
tog vi en kab ud til Westender-siden.

Ja, kom så her og snak med om en dinner!
Jeg har nu hørt, at når kunslen er rigtig