Og desuden — hun havde allerede sit Liv
paa det rene; det vidste hendes Fader ligesaa
godt som hun selv.
Det var en gammel Aftale mellem Obersten og hans Ungdomsven Baron Alexis Barnekow til Brunkeby, at der skulde blive et Par af den unge Baron Nicolai og Emerentze. — Ideen var til Overflod forelagt for Parterne, og hverken Nicolai eller Emerentze havde havt noget at indvende mod Arrangementet. Dog var de blevne enige om, at det foreløbig ikke skulde omtales; de lange Forlovelser var ingenlunde standsmæssige, og Frøken Emerentze var kun nitten Aar og skulde blive hos sin Fader i de Par Forvisningens Aar, han maatte udholde i den latterlige norske Garnisonsby, og gjøre ham Livet nogenlunde udholdeligt i hans traurige Enkemandsensomhed. —
— Derfor gled Emerentzes glade brune Øine i ligegyldig Nysgjerrighed fra Mand til Mand — hun mente saavist ikke noget alvorligt med det. Hun søgte kun et Øiebliks Adspredelse, en Aftens behagelige Kurtise; hun vidste, at hendes Skjæbne var bestemt;
