Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/86

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
82

skab. Hun havde spurgt om Grunden; Lieutenant v. Westerhuus var en dygtig Ryt1er og havde erklæret sig villig til at følge hende, naar hun saa maatte behage.

Men Obersten havde svaret hende, at han intet herom kunde forklare. Hans Afstamning var ikke iorden, saa meget kunde han sige. Men forøvrigt hørte det til de Ting, man ikke kunde tale til en ung Dame om.

Obersten holdt meget paa Officersstandens Ære og Fornemhed; man skulde ingenlunde slippe ind i Korpset Personer, der ikke helt ud var værdige.

Men mere kunde han ikke sige herom.

Emerentze blev virkelig en Smule nysgjerrig; hvad ialverden kunde der være iveien med Lieutenanten? — Da han pludselig dukkede op i Byen, interesserede han hende forsaavidt som det unægtelig var et nyt Ansigt — til og med et vakkert og stolt Ansigt. — Der var afgjort Racepræg over hele hans Skikkelse; hvad kunde der da være at udsætte paa hans Afstamning — ialfald her, hvor man isandhed ikke maatte være kræsen i saa Maade.