Jessu Navn kom der Offisjerer paa en hellig Pinseaften — —
Den Fremmede gik lige mod Truls; — det var en svær kraftig Kar. Høi var han, saa Truls rak ham ikke stort længere end til under Armene; sjelden skulde en set sligt —
Men saa snakkede han til Truls, og han var rigtig gemenslig i sin Prat. Han bad om en Skaal Vand, og mens han ventede til Truls havde bragt ham dette fra Brønden, satte han sig ned paa Dørsvillen og lagde Chakoen af sig og plystrede rigtig vel fornøiet.
Og da han havde drukket, spurgte han Truls efter Veien opover til Dyreskar; han vilde friste Rugden der ikvæld før det blev forsent. Om der ikke var en Benvei over Heien ind til Byen; — han havde gaaet der etpar Gange ved Dagslys, men var ikke rigtig viss paa, om han ikke kom til at tulle sig væk nu, naar det var skomt i Skauen.
Jo, Truls gav Besked saa godt han formaaede, og dermed gik Fremmedkaren raskt sin Vei. Han flidde Truls to Skilling; men sagde ikke, hvem han var og hvor han kom
