Denne siden er korrekturlest
Da Lieutenanten var blevet ganske alene paa Vesterhus, begyndte der et Liv paa Gaarden, som der endnu den Dag idag gaar mørke Sagn om. Ved en Korsvei en Mil fra det Sted, hvor Vesterhus engang laa, findes der saaledes en flad, mosgroet Sten, som Folk endnu kalder Goddag-Steinen. Paa denneSten, fortælles der, stod Lieutenanten og hilste sine Gjæster Goddag — baade de, som kom fra øst og de, som kom fra vest. Paa den Sten drak de Goddag-Skaalen; og paa hver Side af Stenen stod en Tjener; den ene blaaste Trompet, den anden slog paa Tromme, hvergang de drak.
Og der paastaaes, at Trompeteren kunde blaase sig tør i Halsen bare paa en Morgenstund, og at Trommeslagerens Stikker ikke
