Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
I.

Slig Vaar som iaar kunde ingen huske Mage til. Selv gamle hvidskjæggede Patriarker, som ellers altid havde paa rede Haand, hvor meget mærkeligere og bedre alting havde været „i gammel Tid“ — selv de maatte give sig over og slaa sine magre Hænder sammen og bedyre at detteikke kunde gaa rigtig for sig. Nei, dette at Skauen stod gren i April og Frugttrærne blomstrede ved Korsmess, — det var en Ufattelighed som ikkun maatte betyde Forstyrrelse udi Verdensordningen og bære Varsel om Krig og Pestilense.

— Og da Pinseaften kom, sank der en underlig lys Røg over Jorden, da Solen gik ned. Den gled blank over Pløiemarker og langs Bækkeløbene, og indimellem de ny-