Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
31

Vesterhusfolket til blandt Bønderne; nu var de blevne fremmede. — Denne Villum von Westerhuus, som stoltserede omkring blandt dem i sin røde Uniform og med klirrende Sporer, han var ikke længer en af deres. Ikke for det — han hørte heller ikke til blandt Herremændene, lod det til; for de holdt sig nu mest borte fra dette Gravøl, og det uagtet det saamen ikke var lange Tider, siden de havde været Gjæster her i flokkevis — ofte Uger ad Gangen. — Nu var det bare nogle af Stodderne, som meldte sig, og de blev der ikke længer end Bønderne; Lieutenantens bistre Mine bad saamen ingen om at stanse op længer end Sømmelighed paabød.

— Derfor laa alle Vesterhusgaardens Vinduer mørke og slukkede allerede samme Aften, som Begravelsen havde fundet Sted.

— Men rundt i Bygden lyste det ud i Vinternatten fra hvert eneste Hus. — Gjæsterne, som var kommet langveis fra til Gravøllet, var taget ind hos Frænder og Kjendinger der paa Egnen, og nu snakkedes der i alle Stuer kun om den ene Ting: Hvor-