Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/280

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
276

Gryden over. Hun kunde høre Villum og Truls synge med sine grove Stemmer, naar de satte Spettene under Roden og brød til. Saa de var jo ikke lang Vei unna; desuden var det lys Dag, — Solen stod gjennem Bislagdøren i en blank Strime langt indover Kjøkkengulvet. Pludselig faldt der en Skygge midt ind i Solstrimen. — Hun kvak til, vilde skrige, men Skriget blev siddende fast i Halsen. Sanseløs af Skræk tumlede hun hen bag Kjøkkenbordet, og klemte sig ind i Krogen.

Hun saa Skyggen voxe, — saa aldeles lydløst gled den længere og længere indover Kjøkkengulvet. — Idetsamme sang Villum og Truls op derudefra — hun prøvede igjen at skrige, men det blev bare som en hæs Gurglen dybt nede i Halsen.

Og ind over Svillen gled han; — der stod han foran hende, Gamlekjæresten. Hun saa strax, at han holdt noget skjult i den ene Næve; et Øieblik blinkede Solen i en hvas Knivsegg, som stak frem nedenfor de svarte Fingre. —

„Jeg skikked Bud efter Dig,“ hviskede