Vesterhus; — der skulde tages op et nyt Stykke Jord og der skulde sættes op et Skur til Grisen; der var mangt som skulde ordnes til Vinteren, og da kunde det trænges at have et Menneske tilhjælp, og om der end ikke var stor Nytten i Truls, saa kunde han dog bruges, naar han blev sat ivei og kommanderet paa den rette Maade. —
Det var en Oktoberdag, Villum og Truls holdt paa med en Trærod, som skulde brydes op af Steinmarken. Dagen var dunkel og disig af Solskin, — det var rigtig en rar Dag til at være sidst i Oktober, — varmt var det som skulde det være i Juli, men medens Himlen var straalende blaa og blank, laa Solrøgen lavt over Jorden, saa Løvtrærne sank i til midt paa Livet og bare det øverste af deres Kroner flammede i rødt og guldgult.
— Da Villum var gaaet ud tidlig om Morgenen
for at se paa Veiret, syntes han, der
var noget som rørte paa sig nede i
Skaubrynet. Men det var ikke godt at skimte
noget i Morgenskodden, og da han gik ned
mod Skaubrynet for at se efter, var der ingen.
Dette her var underligt, tænkte Villum og
l8 – Vilh. Krag: Krøniken.
